Oplev Viborg Snapsting!

Stemning på Nytorv

Udvid jeres marchweekend med nogle skønne dage i Viborg og oplev de mange fantastiske kulturelle tilbud og den unikke stemning til Viborg Snapsting 21. – 30. juni 2019.

Gennem 10 dage i slutningen af juni fyldes Viborg af glade og nysgerrige mennesker fra nær og fjern, der sammen vender byen på hovedet med en helt unik Viborg-blanding af kultur, sport, leg og fest.

Hold fri i Viborg i dagene op til Hærvejsmarchen og nyd den historiske by fra sin festligste side, mens du fylder rygsækken med uforglemmelige kulturoplevelser. Programmet for 2019 bliver officielt på snapting.dk i løbet maj 2019.

Snapsting er en historisk begivenhed, der fandt sted i mere en 400 år i Viborg, og de sidste fem år er Snapsting vendt tilbage til byen – og det er sjovt!

Folkefesten kulminerer altid i weekenden, hvor Hærvejsfolket indtager byen. Her kan du blandt andet opleve store, gratis koncerter på byens smukke Domkirkeplads og Nytorv.

Til Viborg Snapsting 2018 deltog 100.000 mennesker hele lande – ja, hele verden. Du kan opleve den skønne stemning i galleriet fra Snapsting 2018.

Shop og spis i en charmerende by

Viborg frister med meget mere end Snapstings festligheder og kulturoplevelser.

I de historiske og charmerende gader og torve, er der masser af spændende forretninger, der tilfredsstiller alle, der elsker at shoppe.

Melder sulten eller tørsten sig, er der utallige muligheder for at besøge hyggelige caféer og gode restauranter.

Du kan finde mere information om shopping, spisesteder og overnatning på visitviborg.dk

Sidst opdateret: 24.08.2018