År 1812 Matadoren på Nytorv

1812

De store landboreformer mod slutningen af 1700-tallet medførte enorm økonomisk aktivitet omkring terminsbetalingerne og tinglysningerne på Snapstinget.

Herremændene solgte rask væk deres bøndergårde til bønderne, men også et utal af godser blev opkøbt af spekulanter, som udstykkede dem til proprietærgårde og mindre enheder.

Da jord- og ejendomshandlerne først tog fart, skete det til stadig stigende priser. Inflationsboblen nærmede sig bristepunktet.

På pengebørsen i Viborg havde en hel skare af entreprenante pengemænd forrygende travlt. Til inderkredsen hørte flere landsdommere, der selvsagt havde gode muligheder for at følge udviklingen på ejendomsmarkedet og ikke undså sig for at udnytte deres insiderviden. Efter vor tids habilitetsnormer var deres aktivitet næppe acceptabel.

Generalkrigskommissær Fønss

En af de skarpeste i flokken var godsejersønnen Peter Severin Fønss, født 1764. Unge Peter Severin tog 1783 juridisk embedseksamen. I 1787 blev han udnævnt til vicelandsdommer i Viborg, hvor han året efter giftede sig med en godsejerdatter fra Thy. Snart efter udstyrede kongen ham også med titel af general-krigskommissær.

Fønss var rig, smuk og foretagsom. Han blev en af datidens store pengematadorer. Sin residens i Viborg havde han på Nytorv, idet han købte palæbygningen, den nuværende amtmandsgård. Også den langstrakte gård på sydsiden af torvet købte han og lod bygmester Stilling renovere facaden. I Sct. Mathias Gade erhvervede han ejendommen, hvor Viborgs første avis ’Den Viborg Samler’ blev trykt. Også avisen overtog han.

Fønss’ ejendomsopkøb i købstaden var dog intet at regne i forhold til de herregårdsslagtninger, som han deltog i rundt i Jylland. Alene eller sammen med andre spekulanter investerede han i gods efter gods. Han lånte bønderne penge til at købe deres fæstegårde, og han udstykkede herregårdsjorden til højeste bud.

Krig og dyrtid

Men hvor længe var Adam i Paradis? Danmark blev i 1807 hvirvlet ind i Napoleonskrigene på taberens side. Englænderne havde ranet vores flåde og spærrede af for al udenlandshandel af søvejen.

Dyrtid satte ind, krigens tryk efterlod statens finanser i kaos, skatterne steg, seddelmassen voksede foruroligende, kursfaldet tog svimlende fart og i januar 1813 indtraf statsbankerotten.

Konsekvensen for snapstingets pengebørs var katastrofalt. Snapstingets storhed var forbi.

Konsekvenserne også for markedshandelen læser vi indirekte i et brev fra 1810, skrevet af Fønss’ svoger, justitssekretær Leth, der betror en ven, at ’Min kone var mod sædvane ikke i snapstinget i år, rent ud sagt for økonomiens skyld, da alle ting er så umådelige dyre, at vi end ikke uden at sætte til kan bestride det nødvendigste, og Gud ved, når det skal blive bedre’.

Bedringen kom som nævnt ikke. Snart tyndede det ud i kredsen af driftige pengemænd, der én efter én op-slugtes i krisens malstrøm.

Nedturen

Fønss solgte palæet på Nytorv til Viborgs borgmester, Thomas Wissing, og flyttede til en stilling som amtmand i Randers.

Thomas Wissing havde også været dybt involveret i godshandelen og fik det svært. I forsøget på at opnå lidt goodwill tilbød han at stille palæet til rådighed for den sindssyge kong Christian 7, som var skræmt fra vid og sans efter englændernes bombadement af København i 1807.

Aftalen faldt ikke på plads og Wissing døde selv i palæet i 1811. Han fik en fornem begravelse, men boet efter ham viste sig så forviklet, at det tog samfulde 29 år, inden boet var gjort op.

Fønss fortsatte nedturen. I 1812 måtte han sælge Viborg Trykkeri. Han havde også lånt store pengebeløb ud til venner og bekendte. Disse kunne ikke inddrives, og Fønss blev trukket med ned.

Da han ikke kunne betale sine skyldnere, blev han i 1820 afskediget fra embedet i Randers. Året efter flyttede hustruen fra ham. Ensomt skjulte han sig i et værelse på en præstegård på Djursland, hvor han døde 1824, 60 år gammel.

Se tegningen ubeskåret her.

Tegning: Niels Andersen Dolmer

Tekst: Henning Ringgaard Lauridsen

Sidst opdateret: 30.05.2015