År 1709 Strømpebånd og pudrede parykker

1709

I 1709 fik Snapstinget en højst moderne forøgelse. Der afholdtes en ’Assemblée’ - et festligt arrangement, hvor deltagerne betalte entré til aftenens forlystelser med musik, maskebal og kortspil. Skulle stemningen udvikle sig løssluppent med leg og flirt, fandtes der små aftrædelsesrum, hvortil man kunne trække sig tilbage.

Vi ved ikke, hvor vidt maskerader slog an i Viborg. Men rokokotidens ånd og udfordrende mode slog igennem hos det købedygtige publikum.

Jødiske, tyske og italienske kræmmere lokkede med glat silke, blødt fløjl, fiskebensskørter, parykker, vifter, snustobaksdåser og smykker; alt sammen bragt til Viborg sydfra, en del af det som smuglergods.

Håropkøbernes eldorado

Især parykmagerne oplevede en storhedstid. Alle, som var noget, udstyrede sig med kunstfærdige parykker, som skulle ordnes af en frisør op til flere gange om ugen.

I Viborg bredte moden sig nedad i hierarkiet, så både købmænd, bagere og fornemme folks tjenere bar dem med anstand.

På snapstingsmarkederne gik handelen også ’den anden vej’, idet galanterikræmmerne købte bondepigers afskårne hår i bytte for glimmer og pynt. Et langt smukt hår var let afsætteligt råstof, som grådigt efterspurgtes af parykmagere i hele Eu-ropa.

Selviscenesættelse

1700-tallets rokoko-livsstil dyrkede selviscenesættelsen, hvor enhver der ville være noget, måtte stræbe opad i hierarkiet, spille roller og forme sin krop kunstfærdigt.

Med datidens parykmode lagde den enkelte afstand til sin biologiske krop og sig selv. Men den krøllede, pudrede paryk gjorde det ikke alene. For at sikre den blege hud, malede både mænd og kvinder ansigtet med blyhvidt, mens rouge sørgede for røde kinder.

Kvindernes hofter blev forstørret af puder og fiskebensskørter, mens indsnøringer, korsetter og kjolernes snit mindskede taljen og skubbede brysterne opad.

Mændene gik også med falske indlæg, og lange tætsiddende strømper fremhævede hans underben. Ved siden bar han en kårde, så han kunne forsvare sin maskuline ære.

Kropsbevidsthed

Modens stræben mod kunstighed og kunstfærdighed kom også til udtryk ved brug af halvmasker og sminke.

Kropsbevidstheden blev styrket gennem stadig træning og danseundervisning, hvor deltagerne indøve-de smukke, kontrollerede bevægelser. Og de øvede at stå, bukke og neje på rette vis.

Vel ’udklædt’ var folk dermed klar til at indtage de forskellige scener, hvor de førte sig frem. Det kunne være ved selskaber hos de mest indflydelsesrige mennesker i deres fornemme huse eller på pladser og gader. I sale og her-skabsstuer hang store spejle, ofte anbragt over for hinanden, så den enkelte med et blik i spejlet kunne se sig selv fra flere vinkler, og måske også kunne holde øje med de andre.

Tankevækkende i øvrigt, at mennesker i vores moderne tid dyrker piercing, tatoverer og brystforstørrer sig, og på nettet iscenesætter sig med falsk eller forskønnet identitet.

Erotisk spænding

Maskeradernes lette liv med den erotiske spænding bragede ud over landet ved begyndelsen af 1700-tallet. Masken og strømpebåndet blev symbolet på lysten og den sorgløse livsudfoldelse.

Et strømpebånd var en intimgave, som levemanden skænkede sin elskerinde, masken tog man på for at spille den perfekte rolle.

I 1724 blev offentlige maskerader imidlertid forbudt. Strengere normer vandt indpas ved hoffet, især under den pietistisk-religiøse kong Christian 6. Under efterfølgeren Frederik 5., der trådte til i 1746, vendte noget af løssluppenheden tilbage. 
 

Se tegningen ubeskåret her.

Tegning: Niels Andersen Dolmer

Tekst: Henning Ringgaard Lauridsen

Sidst opdateret: 28.05.2015