
Viborg Snapsting
Hvad står Snapsting for?
Hver sommer i slutningen af juni fyldes Viborg med op mod 100.000 gæster, når årets folkefest bringer liv og glade dage til byen med oplevelser for alle aldre - en rig blanding af kultur, koncerter, sport, leg og fest.
Viborg Snapsting er en tradition med dybe rødder. Gennem 400 år - fra midten af 1400-tallet og frem til statsbankerotten i 1813 - strømmede folk fra nær og fjern for at deltage i det oprindelige Snapsting.
Dengang var det årets højdepunkt med markeder og farverigt folkeliv.
Vi bygger videre på den stolte historie og samles stadig hvert år for at fejre fællesskabet, sommeren og skabe nye minder. Sammen skaber vi Snapsting - vi ses i 2025!