Nytorv
Nytorv er spærret fra tirsdag den 13. juni kl. 7.30 – til og med mandag den 26. juni i forbindelse med opbygning af skyliner, scene og selve Snapsting-ugen.
Som naboer til Nytorv beder vi jer køre til og fra jeres bopæl ad Kompagnistræde - alternativt ad St. Sct. Hans Gade.
Vi vil som sædvanlig sætte forvarsel op om afspærring af Nytorv ud for Rolsted Cykler og lave fysisk afspærring i det nordlige hjørne af Nytorv.
Vi etablerer omkørsel via Ll. Sct. Hans Gade til Sct. Mogens Gade og videre til Sct. Mathias Gade under hele perioden.
Domkirkepladsen
Domkirkepladsen er spærret fra onsdag den 21. juni kl. 7.30 til søndag den 25. juni kl. 10.00.
Omkørsel sker ad Sct. Mogens Gade og Gråbrødre Kirke Stræde.
Afspærringer lørdag den 24. juni
I forbindelse med DGI Hærvejsløbet og L’Ètape Denmark by Tour de France vil der være en række afspærringer og ændringer i trafikken i midtbyen og i Dollerup.
Midtbyen
Følgende veje er helt spærret i nævnte tidsrum.
Rødevej: kl. 06.00 til midnat.
Gl. Århusvej fra nr. 34 og ind mod byen: kl. 10.00 – 21.00
Ll. Sct. Mikkels Gade fra sygehuset og ind til rundkørslen ved Sct. Jørgens Vej: kl. 10.00-20.00
Sct. Jørgens Vej: kl.10.00 – 20.00
Dumpen: kl. 10.00 – 21.00
Parkering i siden af vejen denne dag frabedes på disse strækninger.
Ind- og udkørsel til Region Hospitalet via Banegårds Alle og Banevejen mellem kl. 10.00 – 20.00
Ind- og udkørsel til Sct. Mathias Centrets parkeringsplads, fra kl. 10.00 – 20.00 ske via Ibsgade, St. Sct. Mikkels Gade, Sct. Peder Stræde.
Dollerup
Der er ensretning på strækningen Stanghedevej – Dollerupvej – Ravnsbjergvej i tidsrummet kl. 10.00-21.00
Det betyder, at al indkørsel til Hald Hovedgård/Hald Ruin, Niels Bugges kro og ishuset i Dollerup skal ske via Stanghedevej – Dollerupvej – Ravnsbjergvej.
Skiltning
Der vil ved alle afspærringer og omkørsler være skiltning til alternativer ruter.
Vi håber på jeres forståelse, og at afspærringerne ikke giver for store ulemper i jeres hverdag. Samtidigt glæder vi os til at se jer til Snapsting 2023!