FN’s verdensmål – udfordringer og forretningsmuligheder

Kom og deltag i debatten om FN's 17 verdensmål, der skal udvikle verden i en mere bæredygtig retning.

Verdensmålene har bl.a. ambitiøse målsætninger for bæredygtigt forbrug og produktion, bæredygtig energi, rent vand, bæredygtige byer og bæredygtig økonomisk vækst. 

Hvis FN’s verdensmål skal nås, vil det kræve mange forandringer. Forandring i hvad vi, som forbrugere, køber. Forandring i hvad virksomhederne producerer, og hvordan de producerer. Forandringerne vil også kræve, at vores politikere ændrer rammevilkår for virksomheder, lovgivning og offentlige indkøb.

FN’s verdensmål vil være en udfordring for mange, men skaber samtidig mange nye forretningsmuligheder. Kan vi skabe vækst og jobs i arbejdet med at nå FN’s verdensmål og hvordan?

Kom og vær med i debatten med eksperter, politikere og erhvervsfolk.

Arrangører: VIBORGegnens Erhvervsråd, Viborg Innovation Fond og Viborg Kommune.