Snapsting - Snubledag

Kom til Snubledag på Borgvold torsdag den 27. juni kl. 9.00 - 12.00. 

Vær med når alle dagpleje- og vuggestuebørn, og børn der passes privat (0-3 år) samles til en hyggelig formiddag på Borgvold. Her er aktiviteter, sjov og hygge for alle i de smukke omgivelser på Borgvold. Der er ingen tilmelding. 

Snapsting for Børn er en årlig tilbagevende børnekulturfestival for alle i Viborg Kommune. Det har som hovedmål at udfordre børn til leg og læring og give kulturelle oplevelser.

Aktiviteter: 
På Snubledagen kan børn fra 0-3 år opleve en masse sjove aktiviteter.
Vi kører på små scootere på scooterbanen, sejler med Margrethe, laver tril og tummel med VGF, synger sange, leger med sproget, ser cirkus, snakker med hønsene og mange andre ting.
Der er ingen tilmelding - bare kom fra kl. 9.00-12.00.

Man kan komme til morgensang kl. 9.00-9.30
Man kan se Cirkus Charlie lave sit show kl. 9.45-10.30 og 10.45-11.30
Man kan hilse på omsorgsklovnen Luni Smil, som går rundt og hygger om børnene
Man kan få malet sit ansigt
Man kan få lavet et ballondyr
Man kan se "De tre små grise" som dukketeater
Man kan hilse på en høne og klappe en ged fra Naturskolen
Man kan lave Tril & Tummel med VGF
Man kan køre på scooter på scooterbanen
Man kan sejle en tur med båden Margrethe kl. 10.00-10.30 og kl. 11.00-11.30
Man kan synge med "Hver fugl synger og gynger" 
Man kan være med til "Sang og Musik" med Michael Back kl. 10.00 og kl. 11.00
Man kan være med til "Tryk på sproget" med Viborg Bibliotekerne
Man kan være med til "Sange ved puslebordet" kl. 11.00

Kom og vær med til en sjov og dejlig dag på Borgvold for de mindste.