Marie Frank Trio

I 2019 markerer Marie Frank 20-året for ”Ancient Pleasures” der vandt hende en sikker plads i danskernes hjerter og blev en del af soundtracket for en generation.

Marie har til stadighed udviklet sin sangskrivning og jubilæet markeres blandt andet med en ny udgivelse og en koncert til Snapsting med sin nye trio, der består af Anders Pedersen og Thomas Richard. Trioen tager på spontan og legesyg vis og med stort musikalsk overskud, nerve, kant og ægthed publikum med på rejsen fra ”Ancient Pleasures” og frem til nu.

Det er kærligheden til musikken der viser vejen. Der er ingen lette genveje, men en masse livgivende omveje.

Foto: Kim Wendt