Folkeklubben

Folkeklubben har over de sidste 7 år markeret sig som et af landets bedste og mest flittige liveorkestre.

Når trioen besøger Snapsting, er det med deres nye album ’Sort Tulipan’ i ryggen. Det nye album følger op på et i forvejen imponerende bagkatalog med udgivelserne ’Nye Tider’ (2013), ’Danmarksfilm’ (2014) og ’Slå Flint!’ (2016). Med sange som ’Fedterøv’, ’For Pengene’, ’Danmarksfilm’, ’Torben Ulrich’ samt ’Men Ikke Endnu En Vinter’ og ’Flammende Hjerter’ fra det nye udspil – som allerede er blevet spillet flittigt i radioer landet over – er der lagt op til et poetisk rockbrag.