År 1803 Sturr sturr nummer!

1803

Gøgl og tivoli hørte med til et godt marked, om end fine folk nogle gange rynkede på næsen. Men folket ville underholdes og imponeres. Især tekniske opfindelser kunne få den undrende flok til at spærre øjnene op. Nogle gange blev de taget ved næsen.

Tekniske instrumenter blev populære at fremvise i begyndelsen af 1800-tallet, efterhånden som videnskaben gjorde nye landvindinger. Meget af det, som fantaster og gøglere rejste rund med på markederne, var dog sikkert noget bras.

Fra annoncer i den lokale avis i de første år af 1800-tallet får vi et lille indtryk af, hvad viborgenserne og deres gæster skulle imponeres af.

Mekanikusser

Mekanikus Paulsen fra København annoncerede i 1803, at han ville åbne sit kunstkabinet på Domhuset søndag den 19. juni og ugen ud. Her demonstrerede han mekaniske kunststykker, elektriske og optiske eksperimenter, samt viste galvanismen og det voltaiske batteri.

En konkurrent, mekanikus Philip Davidson, ville hos klubvært Hegemann hver aften kl. 20.00 forevise sine mekaniske kunster, som byggede på ti års erfaringer, indhøstet i Sct. Petersborg, Stockholm, Hamburg og andre steder. Billetter kunne købes hele dagen hos klubvært Hagemann og i Davidsons logi hos landinspektør Wessenberg.

Mekanikus Josepth Hayni, også København, anbefalede sine nyopfundne studere- og læselamper, hvis væge kunne brænde lige lyst i otte timer. Barometre, termometre, kikkerter og fyrværkerisager kunne også købes. Optikere mødte også talstærkt frem i de år. Læsningen var tilsyneladende i stigning blandt den brede befolkning, hvilket helt var i oplysningstidens ånd.

Mirakeldoktoren

Omkring år 1800 var der fortsat kun en enkel uddannet læge i hele Viborg amt. Sygdomme affandt folk sig med, eller de opsøgte ’en klog mand’ eller kone. Fupmagere og mirakelmagere dukkede dog også op på snapstingsmarkederne og tilbød folk på behændig vis at kurere dem for deres dårligdomme.

En af dem var tanddoktor og okulist Johannes Schneider, der dukkede op med sine remedier i 1800. På en plakat præsenterede han sig som en berømt Merklenburgsk ’Tand- og Øjenoperateur’.

Han lovede i et ruf at kurere folk for blindhed og anden øjenskade, og en mund med stumpe tænder og rådne tandrødder kunne han rydde ’ uden besynderlig smerter og i den største gesvindighed’. Han rensede og plomberede også tænder samt solgte pulver og balsam mod tandpine.

Et godt kur mod orme hos ung og gammel tilbød han også.

Reklamen lød rørende: ’Hvem som holder noget af sine børn, vil betjene sig af denne kunst’. Yderligere helbredte han tunghørhed og forhandlede en mangfoldighed af tinkturer, medikamenter og plastre mod ligtorne, vorter, svulster på skjoldbruskkirtlen, tykke halse, brok, rygsmerter, engelsk syge, skurv og meget mere.

Altså virkelig en menneskeven, der ville afhjælpe jyderne med deres skavanker med behændighed.

Kæmpen Adolph

Men også andre sensationer vakte opsigt. En annonce inviterede folk til at kikke ind hos vinhandler Borchardt. Her ville de møde kæmpen Adolph Emes, som var 4 alen høj (2m 52 cm) og havde stort hoved og kraftige lemmer. Kæmpen kunne ses fra kl. 10 om formiddagen til kl. 9 om aftenen.

Standspersoner skulle betale efter behag. Fattigrøve måtte slippe 12 skilling per person, og børn 6 skilling.

Se tegningen ubeskåret her.

Tegning: Niels Andersen Dolmer

Tekst: Henning Ringgaard Lauridsen

Sidst opdateret: 30.05.2015