År 1801 Kunst og vokskabinetter

1801

’I Viborg gjorde man kun rent én gang om året - til Snapsting!’

Påstanden holder vel næppe, men sandt er, at stuer, værelser og kviste blev skrubbet og skuret, så alt var fejet og prydet, når snapstingsgæsterne ankom.

For viborgensere med fast ejendom var det en betydelige indtægtskilde at udleje værelser til termins- og markedsgæster.

Eftertragtede lokaler

Blicher nævner et sted, at de mindre formuende familier selv flyttede tilbage i pultekamre eller kneb sig ind i ubeboelige rum for at overlade de bedre stuer og værelser til gæsterne mod dyr betaling. De fornemme borgere åbnede dog deres boliger for venner og venners venner i ren gæstfrihed og uden et økonomisk mellemværende.

Fremmede handelsfolk, kunstnere og aktører, som lejede værelser og boder i byen, benyttede dem både til logi og til salgsbod eller udstillingssted. De mest eftertragtede lokaler var naturligvis dem, som lå ud til byens torve.

Højeste beboelseshus

Bygmester Willads Stilling, der satte sit præg på Viborgs arkitektur i de første år af 1800-tallet, havde da også udlejning i tankerne, da han ca. 1803 - 1806 opførte sin gård på østsiden af Nytorv.

Gården rejser sig smukt i 3½ etager, hvilket gjorde det til byens højeste beboelseshus på opførelsestidspunktet. Stueplanet kunne passende bruges til butikker, mens lejlighederne på etagerne oven over kunne udlejes til de finere markedsgæster.

Rævehalepisken

Blandt de mange indtryk og tilbud, som mødte gæsterne i festdagene, var også kunstgallerier og eksotiske udstillinger. Alt sammen langt an på, at indehaveren lokkede penge op af lommerne på dem, som kikkede indenfor.

I Sct. Mogens Gade 8 kunne interesserede folk i nogle år se malerkunst. Maleren Mogens Thrane havde livet igennem været en flittig mand, billedlageret talte over 100 værker, som arvingerne ønskede at sælge efter hans død.

Thrane havde som bestillingsmaler bredt sig vidt i motiv og genre. Lidt for enhver smag; naturligvis konge- og dronningeportrætter samt religiøse motiver korsfæstelsesbilleder og portrætter af reformationens kory-fæer som Luther, Hans Tausen og Peder Palladius.

Men også landskabsmotiver og andre genrebilleder, til-med mere vovede med nøgne kvinder og et finurligt motiv, hvor en munk pisker et fruentimmer i rumpen med en rævehale’.

Anton Hunis kunstkabinet

Fænomenet med at udstille verdenshistoriens store mænd og kvinder i vokskabinetter nåede også til Viborg under snapstingssamlingerne.

Et vokskabinet åbnede således i 1801 i ’Det lille hus på Torvet’, Nytorv 4, som ligger der endnu. Her kunne besøgende alle markedsdage besøge Anton Hunis Kunstkabinet. Det bestod af Europas konger og berømtheder.

De hjemlige var præsenteret ved Christian 7., kronprinsen og Bernstorff. Dernæst fulgte preusserkongen samt ærkehertugen af Østrig og kongen af Neapel.

Strunk tronede også kejser Napoleon med gemalinde, ved siden af ham en herre som havde forsøgt at myrde ham, foruden en negergeneral og to forunderlige små kinesiske folk, som Napoleon Bonaparte havde bragt med sig fra Ægypten. Og sandelig om ikke også admiral Nelson med dame havde sneget sig ind.

Rosinen i pølseenden var en sovende Venus ’af overmåde skønhed og fuldkommen størrelse’, forfærdiget af kunstneren efter de skønneste modeller i det kgl. akademi i London. Mesterværket var bestemt for et stort kabinet ved et af de største hoffer i Europa, men nu skulle jyderne dog først se sig mætte.

Se tegningen ubeskåret her.

Tegning: Niels Andersen Dolmer

Tekst: Henning Ringgaard Lauridsen

Sidst opdateret: 30.05.2015