År 1779 De fremmede

1779

Markedshandelen på Viborgs torve havde i Snapstingstiden et internationalt skær over sig, idet mange handelsfolk kom langvejs fra. Markedsgæsterne glædede sig over det eksotiske vareudbud. Mindre begejstring kunne ind imellem spores hos lokale købmænd og håndværkere.

I slutningen af 1700-tallet mødte 20 - 30 jødiske kræmmere hvert år op til snapstinget. Nogle kom fra Fredericia, som var fristad og derfor var befolket af mange fremmede.

Fra de jødiske boder solgtes finere silkeklæder og galanterisager, damepynt, ure og smykker samt the, kaffe og chokolader.

Jødekoloni

Mange af de tilrejsende jøder fandt logi rundt hos trosfæller i Viborg. Købstaden havde nemlig fra omkring 1780 og en generation frem en hel lille koloni af fastboende jøder. De fleste tog borgerskab i Viborg for at drive manufakturhandel.

En af de jødiske forretninger lå på hjørnet af Lille og Store Sct. Hans Gade, hvor Rolsted Cykler findes i dag. En anden lå på Hjultorvets sydvestre hjørne, hvor ejendomsmæglerfirmaet Svend Døssing ligger i dag.

Her havde det lille mosaiske samfund af jødiske familier også deres egen synagoge. På de store markedsdage var der ekstra søgning til synagogen, og de ortodokse kunne hos fastboende trosfæller indtage måltider, som var tilberedt efter jødisk ritual.

Christiansfeld

En anden gruppe af fremmede kom fra Christiansfeld. I 1773 havde Brødremenigheden, et religiøst samfund fra Herrnhut i Tyskland, fået tilladelse til at anlægge Christiansfeld i Slesvig. Indbyggerne fik en række økonomiske privilegier, og byen blev et dynamisk samfund med små effektive fabrikker og håndværksvirksomheder.

Christiansfeld er kendt for sine honningkager, og de søde sager kunne naturligvis også købes i boder i Vi-borg i markedsdagene.

Skomager provokerer

Imidlertid var der også en skomagermester fra Christiansfeld, som ville prøve at afsætte sine varer på torvet i Viborg. Den gode mand hed David Ernst Grosser, og han mødte op på Viborg Rådhus første gang i 1779 for at vise rejsepas og betale stadepenge.

I forvejen havde han indrykket en annonce i den lokale avis med oplysning om, hvilke fortrinlige varer han medbragte, og hvor han solgte dem fra.

Skomagermester Grossers ankomst blev dog af Viborgs hæderkronede skomagerlaug opfattet som en voldsom provokation. Skomagerlauget var byens største og stærkeste laugsfællesskab, og laugsbrødrene følte, at de alene havde retten til at handle med fodtøj på torvet.

Det fik Grosser at føle. En aften på vej hjem til sit logi blev han overfaldet af to mand. Bylten af sko og støvler blev smidt i rendestenen, og den fortumlede tysker blev brutalt slæbt ned til byens foged.

Sandsynligvis stod folk i skomagerlauget bag overfaldet. Her mente man at kunne henvise til laugets gamle ret til at gribe ind over for ubillig konkurrence. Harmen var altså også dengang stor over for udenlandske håndværkere, der frit kunne rejse over grænsen og ’fratage danskerne deres arbejde’.

Se tegningen ubeskåret her.

Tegning: Niels Andersen Dolmer

Tekst: Henning Ringgaard Lauridsen

Sidst opdateret: 28.05.2015