År 1773 Kaffeklubber og kultursaloner

1773

Snapsting var en flerstrenget nyheds- og kulturspreder. Folk mødtes, udvekslede nyt fra nær og fjern, drøftede politik og tidens brændende spørgsmål. I oplysningstiden forgik de livlige diskussioner ofte i særlige klubber.

Sidste halvdel af 1700-tallet kaldes oplysningstiden. Borgerne begyndte med enevældens accept at drøfte samfundsspørgsmål i skrift og tale. Inspirationen hentede de hos de franske oplysningsfilosoffer.

Naturligvis fandt tidens nye tanker også grobund ved nogle af Snapstingets kulturbegivenheder. I 1773 fik Viborg også sin første avis.

Kaffeklubberne

Kaffeklubber og kultursaloner blev yndede mødesteder for mænd og efterhånden også for kvinder fra slutningen af 1700-tallet.

Yngre fremadstræbende borgere krævede større frihed og lighed i samfundet. De kritiserede den enevældige stat, og de kritiserede, at adelen stadigvæk havde medfødte rettigheder. Det harmonerede ikke med filosofien om, at mennesket var født frie og lige og skulle have de samme muligheder i samfundet.

I klubberne kunne bølgerne gå højt, men der var også tid til det mere selskabelige liv, hvor de forsamlede mænd røg tobak og smagte på kaffen, der i samtiden stadig var en meget eksotisk drik.

I snapstingsdagene i Viborg i 1790’erne var der mindst fem klubber og kaffehuse. Klubberne havde til huse i lejede lokaler i købmandsgårde og gæstgiverier.

Kultursalonerne

Kun få kvinder var en del af oplysningstidens politiske kaffeklubber. Deres frirum var kultursalonerne, som typisk var fristeder i private borgerhjem.

Her samlede værtinden en kreds af mennesker omkring små kulturelle indslag. Måske var der én, som læste et digt op, eller det kunne være, at et par musikere var inviteret til at fremføre iørefaldende musikstykker.

Bagefter fulgte snakken og diskussionerne, ofte med udgangspunkt i aktuelle emner og etiske problemer. Deltagerne sad ved små borde, hvor værtindens tjeneste-piger serverede the eller kaffe og chokolade.

Alle kunne være med

Et befriende element i oplysningstidens tanker var ønsket om den frie debat mellem ligeværdige mennesker.

Filosoffen Kants motto for oplysning var: Ha’ mod til at bruge din egen forstand!

Det nye ved kultursalonerne var også, at både mænd og kvinder og mennesker med forskellig baggrund kunne mødes i afslappede rammer. Alt kunne diskuteres. Og alle var forpligtet til at deltage i samtalen, så vittigt og begavet som muligt.

Se tegningen ubeskåret her.

Tegning: Niels Andersen Dolmer

Tekst: Henning Ringgaard Lauridsen

Sidst opdateret: 28.05.2015