År 1722 Katedralskolens peblinge

1722

Gennem tiderne har katedralskolens elever medvirket til at sætte fut i de årlige snapstingsfestligheder. De fattige studerende kaldtes i datidens sprog for peblinge.

Katedralskolens elever udnyttede på opfindsom vis deres talenter, når de færdedes overalt i byen. De bedste sangstemmer - ”Davidsdegnene” - drog ud for at synge for døre og huse, mens andre - ”bækkenbærerne” - fulgte med for at indsamle pengene til skolen. For døre og huse må betyde, at de både sang i gaderne og indendøre, i private hjem, men sikkert især på værtshuse.

Svirrede pengene op

Navnet Davidsdegnene hænger sikkert sammen med, at mange af katedralskolens større elever havde bijob som degne rundt i oplandets landsbykirker.

Udgangspunktet var, at pengene skulle gå til skolen, men disciplinen slappedes i snapstingstiden og de studerende blev kendt for selv at svirre det indsamlede op i godtøl. Peblingerne slog sig løs i nattelivet; det hændte det førte til slagsmål og klammeri ved nattetid.

Boleviser

Snapstinget bød også på et stort bogmarked, der foregik fra boder, der stod langs domkirkens mur. Peb-lingerne købte flittigt ind, hvis pengene rakte.

Ikke alt, de købte, var dog lige lødigt. Ungdommen foretrak ofte skrifter, der mere ”opvækker til skalkhed og løsagtighed, eksempelvis letfærdige boleviser og andre utjenlige viser og ublu kærlighedsbøger’.

En ublid medfart

En anden yndet beskæftigelse for peblingene var at optræde med skuespil og gøgl. Udgangspunktet var skolekomedier, men i Snapstingstiden kunne det være mere løsslupne småstykker, hvor narren var en central og pågående person, som ind imellem fór rundt blandt publikum.

Respekten for andre optrædende skuespillere var til gengæld ikke altid så udbredt hos de unge fra kate-dralskolen, skal man tro en sag fra 1722.

Her optrådte en omrejsende skuespillertrup aften efter aften i markedstiden for en larmende tilskuerskare i domhusets sal. En aften forsøgte en flok skoledisciple med magt at bryde ind uden at betale.

En af teatertruppens medlemmer afværgede stormløbet, men de nu hævnlystne peblinger opsøgte ham siden en aftenstund på et værtshus og tilredte ham ’med mange blodige hug og slag’ så ilde, at han svævede mellem liv og død i ugevis, lænket til sengen.

Se tegningen ubeskåret her.

Tegning: Niels Andersen Dolmer

Tekst: Henning Ringgaard Lauridsen

Sidst opdateret: 28.05.2015