Pop-up kulturhus og børn er Fuldmånebegivenhed i Viborg

Kunsten at lytte

Et internationalt og sprudlende Pop-up kulturhus i historiske rammer. Danske og nordiske børn genskaber Viborgs byporte i en smuk, gammel park. Det er blandt ingredienserne, når Viborg Snapsting er fuldmånebegivenhed under Aarhus 2017 i juni måned.

Den 10 dage lange kulturfestival Viborg Snapsting er en del af Aarhus 2017 – Europæisk kulturhovedstad, når vi fra den 16. - 25. juni officielt er en fuldmånebegivenhed.

Internationalt Pop-up kulturhus

Men allerede fra den 2. juni åbner Pop-up kulturhus i Viborgs gamle rådhus på Stænderpladsen. Primus motor bag huset er Viborgs egnsteater Carte Blanche. De har inviteret fire kunstnere fra Frankrig, Belgien, Columbia og Australien til at flytte ind sammen med 23 kreative unge fra 12 forskellige lande. I fællesskab skaber de fire helt unikke kulturoplevelser - en labyrintforestilling i rådhusets mørke kælder, en picnic park med et oplevelses-menukort, en performance-installation og et interaktivt museum.
det gamle rådhus på Stænderpladsen 

Under selve Snapsting kulminerer aktiviteterne, når også en lang række, lokale kulturaktører rykker ind og skaber et væld af arrangementer. Du kan opleve alt fra teater og musik til virtual reality, vinstue og brætspilscafé.

Pop-up kulturhus er kulminationen af Carte Blanches projekt ”Kunsten at lytte”, som er teatrets bidrag til Aarhus 2017 - Europæisk Kulturhovedstad. Det er et to-årigt projekt, hvor teatret har udforsket mødet mellem rum og mennesker i et forsøg på at gentænke publikum. Pop up kulturhus for alle aldre

Børn genskaber Viborgs byporte

35 kulturskolebørn og lærere fra Reykjavik, Bergen og Riga rejser til Viborg for at deltage i Snapsting for Børn - European Playground. I Viborgs gamle park Borgvold skal de - sammen med lige så mange danske børn og lærere fra Kulturskolens billedkunstafdeling og Viborg Friskole – være med til at genskabe Viborgs historiske byporte. 6 dages intenst samarbejde på tværs af landegrænser, sprog, kultur og traditioner.

Forud for mødet i Viborg udforsker børnene deres eget lands fortællinger om helgener, byporte og reformationen, som i år kan fejre 500 års jubilæum. Fortællingerne bliver delt, fortolket og omsat til kunstneriske processer for til sidst at smelte sammen og manifestere sig i genopbygningen og gentænkningen af Viborgs historiske byporte.
børn på Borgvold

Arbejdet med at genskabe byportene er en del af Snapsting for Børn, hvor tusindvis af børn fra hele Viborg Kommune i løbet af ugen på Borgvold kan opleve et slaraffenland af aktiviteter. Her kommer til at summe af leg, liv, læring og masser af kreative workshops for børn i alderen 0-12 år - alle med afsæt i kunst og kultur.

Snapsting for Børn arrangeres af Kulturprinsen, Kulturskolen Viborg og Viborg Bibliotekerne.

Få mere at vide:

Pop-up kulturhus
Få mere information om Pop-up kulturhus og hele projektet bag på: www.cblanche.dk
Se program for Pop-up kulturhus på www.snapsting.dk/popupkulturhus
Kontakt:
Maja Vadum Larsen, pr-medarbejder Carte Blanche,
M: pr@cblanche.dk T: 27 19 14 78

Kulturprinsen
Du kan læse mere om Kulturprinsens 2017-projekter her: www.kulturprinsen.dk/projekter
Se program for Snapsting for Børn på www.snapsting.dk/boern
Kontakt:
Ulla Voss Gjesing, centerchef Kulturprinsen
M: uvg@kulturprinsen.dk T: 27 19 14 78

Viborg Snapsting
16. – 25. juni bliver Viborg fyldt af glade og nysgerrige mennesker fra nær og fjern, der sammen vender byen på hovedet med en helt unik Viborg-blanding af kultur, sport, leg og fest.
Viborg Snapsting er en fest, vi skaber i fællesskab, og som vi har været fælles om at skabe i byen i mere end 400 år. Læs mere på www.snapsting.dk
Kontakt:
Vivi Sjøner, kommunikationsansvarlig Viborg Snapsting,
M: vs@viborg.dk, T: 87 87 83 08

Aarhus 2017 i Viborg
Læs mere om alle de Viborg-aktiviteter, der i år er en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 på www.viborg.dk/aarhus2017


Sidst opdateret: 23.05.2017